Vores forhold til bøffen, bilen og boligen kommer under lup

Madvaner, transportvaner og boligvaner er de tre enkeltfaktorer, som har størst betydning, når det drejer sig om danskernes CO2-aftryk i hverdagen. Alligevel er vores viden om, hvordan de tre forbrugsområder spiller sammen, meget begrænset.

Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond vil et tværvidenskabeligt forskningsprojekt under Aalborg og Københavns Universitet derfor undersøge vores daglige forhold til det, man populært kunne kalde bøffen, bilen og boligen. Og den sammenkædning er ny, fremhæver Bente Halkier, der er professor ved Sociologisk Institut og én af de tre forskere bag projektet.

”Typisk har man alene koncentreret sig om ét område. Vi går nu på tværs af de tre store forbrugsområder – bøffen, bilen og boligen – fordi vi forventer, at der er klare sammenhænge mellem de tre, og at det har stor betydning for hverdagens samlede klimabelastning,” siger Bente Halkier, der som sociolog bl.a. har mange års forskning i mad- og forbrugsvaner bag sig.

Samtidig vil projektet afdække de samfundsskabte barrierer og kulturer, som begrænser et mere klimavenligt forbrug i hjemmene. For selv om der efterhånden er bred politisk enighed om, at klimaudfordringerne kræver ændrede forbrugsmønstre, er det i praksis ofte lettere sagt end gjort.

”De færreste har tilstrækkelig handlekraft i hverdagen til at kunne takle de nødvendige klimaomstillinger. Kollektive aktører, både private og offentlige, skal skabe de rigtige rammevilkår. Det gælder f.eks. på transportområdet med dens tunge infrastruktur, hvor man som forbruger ikke bare kan vælge og vrage,” siger hun.

Fokus på unge voksne

Netop koblingen mellem, hvordan vi i det daglige selv agerer på klimadagsordenen, og hvordan samfundet gør det let eller svært at træffe klimavenlige valg, går igen i projektets udformning.

Som noget nyt vil det samle forbrugere og repræsentanter for producenter, detailhandel og offentlige institutioner i en række fokusgrupper for afdække de misforhold, der måtte være mellem udbuddet og forbrugerønskerne til klimavenlige løsninger og produkter.

Samtidig har forskerne valgt at lægge særligt fokus på et udvalg af unge voksne, i alt 30, der vil blive interviewet som led i projektet. Denne aldersgruppe er i en klimasammenhæng særligt interessante, fordi mange omlægger deres forbrugsmønstre, når etablerer sig med familie i ny bolig. Desuden er et stort flertal bekymrede for udsigten til klimaændringer.

I forhold til de yngre voksne vil forskerne gerne vide mere om, hvilke barrierer de selv ser, når det handler om at træffe klimavenlige valg, og hvordan de i praksis afbalancerer hensynet til klimaet over for tid, penge og forestillingen om ’det gode liv’.

Ikke mindst det sidste er ifølge Bente Halkier afgørende at forstå, hvis man vil flytte forbruget i en mere klimavenlig retning. Hun nævner madvaner som et godt eksempel:

”Vi indtager jo ikke kun mad som en form for brændstof. Det er også en måde at vise kærlighed på, være sammen på og opleve det gode familieliv. Og det styrer samtidig andre aktiviteter, der kan stikke i hver sin retning. Som hvis man f.eks. drøner rundt i sin bil for at købe det rigtige økologiske urtekram.”

I sidste ende er målet med projektet både at kunne give mere præcise bud på, hvilke faktorer der styrer vores forbrug, og hvordan forskellige sektorer i samfundet bør samtænkes for at kunne understøtte en bæredygtig omstilling af hverdagens forbrugsmønstre i de enkelte hjem.

Emner