Unge der bruger hash hver måned dropper ofte uddannelse

Det kan virke uskyldigt at ryge eller spise hash i ny og næ, men jævnligt hashbrug kan gå så hårdt ud over koncentrationsevnen, at man ikke kan følge med på sin uddannelse. Det viser forskningsprojektet Youths, Drugs and Alcohol (YODA), som i ti år har fulgt 2000 danske unge født i 1989 for at kortlægge deres forbrug af alkohol, hash og hårdere stoffer, og hvilken indvirkning rusmidlerne har på de unges liv.

Forskerne har via spørgeskemaer og registerdata fulgt de unges holdninger og handlinger, når det drejer sig om alkohol og stoffer fra de var 15 år i 2005 til de var 25-26 år i 2015, og har kombineret oplysningerne med registerdata for de unges involvering i forskellige former for uddannelse. Her ser forskerne, at unge, der har et såkaldt 'jævnt' forbrug af hash, generelt har et lavere uddannelsesniveau, end unge som ingen erfaring har med illegale stoffer: 11  procentpoint færre af de unge mænd, der bruger hash mindst ti gange om året, har en videregående uddannelse. For de unge kvinder er det næsten 15 procentpoint færre.

- Vi kan jo ikke sige, om de unge har problemer med uddannelse på grund af deres forbrug af hash eller stoffer, eller om de omvendt bruger de rusmidler, fordi de har problemer med uddannelse, familie, eller andre ting som fx psykisk sygdom. Men vi kan klart se, at der er en sammenhæng mellem det at have et jævnligt hash-forbrug og det ikke at være i gang med uddannelse eller i job, siger Jakob Demant.

Nogle ender i 'svingdørsuddannelser'

Forskerne har også undersøgt konsekvenserne af hash-brug blandt de unge, der er deciderede storforbrugere. Blandt andet har de gennemført kvalitative interviews med 42 unge, som på interview tidspunktet var indskrevet i behandling for misbrug af hash.

Her mødte forskerne unge hashbrugere, som er startet på den ene erhvervsuddannelse efter den anden uden at gennemføre, og uden der er lavet en sammenhængende plan for, hvad uddannelsen skal bruges til. En af de unge var begyndt på syv forskellige erhvervsuddannelser, fortæller professor i sociologi, Margaretha Järvinen.

- Mange af de unge hashbrugere på gymnasier og universiteter får gradvist mere og mere svært ved at følge med i studierne, fordi hashen giver dem hukommelses- og koncentrationsproblemer. Og på det sociale felt oplever de at miste fællesskabet med deres medstuderende, siger hun.

Det sociale system er typisk involveret i processen omkring disse 'svingdørsuddannelser', men generelt finder forskerne, at der mangler en koordinering mellem forskellige systemer, når det handler om at hjælpe unge med hashproblemer, især mellem det sociale system og erhvervsskolerne.

Nemmere at balancere hash med job

For nogle unge er det lettere at kombinere deres hashbrug med erhvervsarbejde – som regel ufaglærte jobs i løse ansættelser - end at kombinere det med skole eller studier.

Endnu værre ser det ud i gruppen af unge, som har erfaring med stoffer som ecstasy/MDMA, amfetamin, kokain og svampe, der er hårdere end hash. Her har kun ca. 16% af de unge gennemført en videregående uddannelse eller er i gang med en.

Blandt de 25/26-årige, som slet ikke bruger hash eller andre stoffer, er det 46% af de unge mænd og næsten 62% af de unge kvinder, som har været eller er i gang med en videregående uddannelse.

Kontakt
Lektor Jakob Demant
Sociologisk Institut
Mail: jd@soc.ku.dk
Mobil: 81 74 20 74

Professor Margaretha Järvinen
Sociologisk Institut
Mail: mj@soc.ku.dk

Emner