Nyt studie rykker ved forestillingen om pædofile

Pædofile er ikke pr. definition børnemishandlere og kan selv være med til at forhindre seksuelle overgreb ved at anerkende, at de har en ufrivillig seksuel tiltrækning til børn, som de kan vælge ikke at handle på.

Sådan er rationalet bag det lukkede internetforum ’Virtuous Pedophiles’ (Dydige Pædofile), hvis medlemmer støtter hinanden i at holde deres seksuelle fantasier i snor og få et mindre marginaliseret liv.

Nu konkluderer et nyt studie offentliggjort i det internationale tidsskrift Sexualities, at et online-fællesskab som Virtuous Pedophiles kan rykke ved forestillingen om, at alle pædofile er amoralske mennesker eller rene monstre. Samtidig indikerer studiet, at forummets brugere måske ligefrem kan være med til at forebygge overgreb mod børn ved at opbygge en identitet som ’dydige pædofile’.

Fra andre studier ved vi, at personer med en negativ selvforståelse er mere tilbøjelige til at begå overgreb. Her bliver Virtuous Pedophiles et sted, hvor pædofile kan finde rollemodeller.

”Fra andre studier ved vi, at personer med en negativ selvforståelse er mere tilbøjelige til at begå overgreb. Her bliver Virtuous Pedophiles et sted, hvor pædofile kan finde rollemodeller og få råd om at håndtere deres seksuelt betonede tanker om børn,” siger medforfatter til artiklen Marie Haarmark Nielsen.

Artiklen bygger på et fælles bachelorprojekt på Sociologisk Institut, som Marie Haarmark Nielsen gennemførte sammen med Line Aaskov – begge nu kandidatstuderende. Herudover har projektets vejleder, lektor Jørgen Elm Larsen, bidraget som sidsteforfatter.

Kæmper med selvhad og selvmordstanker

At få et bachelorarbejde publiceret i et videnskabeligt tidsskrift er i sig selv usædvanligt. Men det samme er studiet, der kaster lys over en underbelyst og stigmatiseret verden.

Efter aftale med én af forummets grundlæggere fik de to hovedforfattere i 2018 adgang til Virtuous Pedophiles og opslagene fra dets små 5.000 brugere. De kunne med accept fra de enkelte medlemmer også citere fra indlæggene i debatrummene.

De interne diskussioner tegnede et billede af en gruppe mennesker, som ofte kæmper med selvhad og selvmordstanker, og for hvem Virtuous Pedophiles er et tilbud om at træde ind i et stigma-frit rum og møde andre i samme situation. Samtidig giver identiteten som ’dydig pædofil’ en mulighed for at lægge afstand til pædofile, som søger at legitimere seksuelle relationer mellem børn og voksne, og få hjælp til at håndtere et liv, hvor de seksuelle fantasier rettet mod børn ikke må udleves.

Accepten af, at man som ’dydig pædofil’ ikke udlever sine seksuelle præferencer og altid holder sig inden for loven, er en forudsætning for at være en del af onlinefællesskabet. Og reaktionen fra andre brugere kunne være kontant, når enkelte medlemmer – forfatterne oplevede to eksempler – overtrådte stregen ved f.eks. at antyde, at børnepornografi kunne hjælpe dem. Netop denne selvjustits er ifølge artiklens forfattere afgørende.

”Det er vigtigt, for undersøgelser fra andre internetfora viser, at der ellers kan finde en rationaliseringsproces sted, hvor pædofile f.eks. begynder at tale om, at det kan være i orden at have seksuelt samkvem med børn, hvis det sker med samtykke,” siger Line Aaskov.

Til gengæld er der på Virtuous Pedophiles god plads til diskussion, når det handler om, hvordan man som pædofil i praksis håndterer sine relationer til børn og det øvrige samfund og samtidig sikrer alles tarv. Ifølge de to hovedforfattere er dette tilbud om et trygt rum for debat helt centralt, da mange ellers kan blive skubbet over på andre fora med en mindre klar politik i forhold til seksuelle relationer mellem børn og voksne.

Kan forhindre skadelig stigmatisering

Begge kan godt forstå, hvis mange instinktivt vender sig mod alle former for pædofili og har svært ved at skelne dydige pædofile fra folk, der begår overgreb på børn. Men denne skelnen er efter deres mening essentiel for at kunne forebygge overgreb. Desuden erkender nogle pædofile deres seksuelle præferencer allerede som store børn og er snarere tragiske skæbner end amoralske monstre.

”Jeg ville ikke for min værste fjende ønske at leve en tilværelse med den stigmatisering, som mange beretter om. Det er virkeligt hårdt at læse. Problemet er, at pædofili er så stigmatiseret, at mange ikke tør søge hjælp, selv om de har brug for det. Så hvis målet er at undgå seksuelle overgreb på børn, må spørgsmålet være, hvordan vi bedst kommer derhen,” siger Marie Haarmark Nielsen.

Hvis man på forhånd er dømt som et moralsk forfærdeligt menneske på baggrund af noget, man ikke kan ændre – så er det i sidste ende kun ens eget incitament til ikke at ville skade børn, der afholder én fra at begå overgreb.

Hun understreger, at det nye studie ikke i sig selv kan afgøre, om et onlineforum som Virtuous Pedophiles effektivt forebygger overgreb på børn. Men begge forfattere peger på, at det måske kan anvise en pragmatisk vej, hvor de pædofile støtter hinanden konstruktivt frem for at blive låst fast i rollen som monstre.

”Vores eget commonsense-udgangspunkt har også været, at hvis man på forhånd er dømt som et moralsk forfærdeligt menneske på baggrund af noget, man ikke kan ændre – så er det i sidste ende kun ens eget incitament til ikke at ville skade børn, der afholder én fra at begå overgreb,” siger Line Aaskov.

Har I undervejs frygtet, at I med studiet ville komme til at forsvare pædofile på en måde, I ikke havde lyst til?

”Vores frygt har mest været at blive misforstået af mennesker, som ikke skelner mellem pædofili og overgreb på børn. Begreberne bliver ofte brugt synonymt, men ikke alle pædofile begår overgreb, og mange overgreb på børn bliver begået af mennesker, som ikke er pædofile.”

Emner