Højst to øl - stramme regler for druk ser ud til at virke
Unge, hvis forældre satte stramme regler for alkohol i teenageårene, drikker sig sjældent i hegnet senere i livet, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Forskningsprojektet Youths, Drugs and Alcohol (YODA) har i ti år fulgt 2000 danske unge født i 1989 for at kortlægge deres forbrug af alkohol, hash og hårdere stoffer, og hvilken indvirkning rusmidlerne har på de unges liv.
Forskerne har via spørgeskemaer og registerdata fulgt de unges holdninger og handlinger vedr. alkohol og stoffer fra de var 15 år i 2005 til de var 25-26 år i 2015, og har også undersøgt forældrenes indflydelse på udviklingen af deres børns alkoholbrug.
Og når forskerne sammenstiller forældrenes oplysninger om familiens opdragelsesidealer og evt. regler for børnenes alkoholbrug og forældrenes egne drikkemønstre osv. med de unges oplysninger om deres forbrug af alkohol, ser de et klart mønster:
Kun 2 pct. af de unge, som i de tidlige teenageår var underlagt strenge regler om højst at måtte drikke to genstande til fester, drikker sig ofte beruset i 15-års alderen., mens hele 20 pct. af deres jævnaldrende fra hjem, hvor reglerne er løsere fortæller, at de har drukket sig fulde indenfor den seneste måned.
- Vi kan ikke sige, om det er de stramme regler, der gør det, men vi kan se, at mønsteret fortsætter, også når de unge er 18 og 25 år. Der drikker de også mere moderat end de kammerater, som havde ingen eller mere lempelige druk-regler hjemmefra, så det kunne jo tyde på, at regler eller i hvert fald dialogen om alkohol-grænser har en effekt på de unges adfærd, fortæller en af forskerne bag YODA-rapporten, professor i sociologi på Københavns Universitet Margareta Järvinen, som sammen med VIVE-forskerne Jeanette Østergaard og Asger Graa Anderasen har analyseret sammenhængen mellem forældreregler og alkoholbrug.
Gymnasie-alderen = mere alkohol
Når unge kommer i gymnasie-alderen, skruer de dog markant op for deres forbrug af alkohol, og unge fra familier med strenge alkohol-regler 'indhenter' til dels de andre unge - men de når aldrig helt op til de andre unges niveau.
Totalt set svarer 66 procent de 18/19-årige mænd og 42 procent af de unge kvinder, at de mindst en gang den seneste måned har drukket 10 genstande eller mere på bare en aften.
- Der opstår et stærkt pres blandt danske teenagere om at drikke sig meget fuld, og det er tydeligvis et pres, som kun få unge kan modstå, uanset hvilke forældreregler de har eller har haft. Men vores analyse viser altså, at unge hvis forældre har sat stramme regler alligevel ser ud til at styre udenom de mest overdrevne former for druk, som fx kontinuerlig binge-druk hver weekend, …, siger professor i sociologi Margaretha Järvinen fra Københavns Universitet.
Link til forskningen: Østergaard, Järvinen & Andreasen: ”Hvad betyder regler? Et forløbsstudie af forældres indflydelse på unges alkoholbrug”. Kapitel 5 i rapporten: Unge, alkohol og stoffer – et 10-årigt forløbsstudie, red. M. Järvinen. Københavns Universitet: Sociologisk Institut.
Kontakt
Professor Margaretha Järvinen
Sociologisk Institut
Mail: mj@soc.ku.dk
Emner
Kontakt
Professor Margaretha Järvinen
Sociologisk Institut
Mail: mj@soc.ku.dk
Journalist Janni Brixen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Sundhedsstyrelsen anbefalede
Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale forbrug af alkohol er max 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
Om YODA
- Youths, Drugs and Alcohol 2005 til 2015
- Samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitets Sociologisk Institut og VIVE- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
- Tidligere resultater fra forskningen er i 2005 offentliggjort i bogen 'Unge, fester og alkohol' og i 2008 i bogen 'Stoffer og natteliv'
- samt på engelsk i en lang række internationale forskningsartikler
- YODA-projektet er finansieret af ROCKWOOL Fonden
Forskningsprojektet YODA
Forskningsprojektet YODA bygger på:
- Spørgeskemaer sendt ud blandt 2.000 unge i 2005, 2008 og 2015/16
- Data fra befolkningsregistre
- Kvalitative interviews med udvalgte grupper af unge
- Spørgeskemaundersøgelser blandt de unges forældre
- YODA-studiet kan, givet sin forskningsmetode, fortælle om sammenhænge (korrelation) men ikke om årsager (kausalitet)
Læs rapporten
Unge, alkohol og stoffer – et 10-årigt forløbsstudie (på VIVE's hjemmeside)
Podcast
Er de 1000 første dage i et barns liv virkelig de vigtigste? Hvad sker der i hjernen på en tolvårig med en mobiltelefon? Og er uhæmmet druk og deling af intime billeder virkelig et must, hvis man er teenager anno 2020?