KU fremhæver Sociologisk Instituts arbejde med reformer af uddannelserne i sociologi

Et højt frafald på første år og høj dimittendledighed. Det var to af de problemer, som en kritisk uddannelsesevaluering pegede på i deres gennemgang af uddannelsen på Sociologisk Institut i 2019.

Opmærksomhedspunkterne i evalueringen blev afsæt for et reformarbejde. 

Det reformarbejde af uddannelserne har været så frugtbart, at instituttet nu bliver fremhævet på tværs af KU som et eksempel på, hvordan institutter målrettet og metodisk kan udvikle og styrke deres uddannelser med afsæt i uddannelsesevalueringer. 

Udvælgelsen er sket, da Akkrediteringsinstitutionen har bedt om bl.a. et eksempel på en uddannelsesevaluering fra 2023 som kan indgå i den kommende Institutionsakkreditering af KU.

Forandringsprocessen indledtes med et analysearbejde i begyndelsen af 2020, hvor instituttet foretog interviews med dimittender samt fokusgruppeinterviews blandt studerende for at undersøge baggrunden for problemerne. 

Efterfølgende blev der nedsat en arbejdsgruppe på instituttet, hvor både forskere og studerende tog del i arbejdet med at udvikle reformforslag. I starten af 2021 kunne gruppen aflevere sit arbejde til studienævnet, som videreviklede reformerne og allerede fra sommeren 2021 kunne de planlagte reformer implementeres:​

Det har været en stor holdindsats, der har gjort det muligt at lave de nødvendige ændringer på instituttet. Uden engagerede forskere og studerende og med stor understøttelse fra TAP’erne ville det ikke have været muligt at lave de forbedringer, vi er lykkedes med​

For at løse problemet med den høje frafaldsprocent i første studieår reformerede instituttet fagene ’Almen Sociologi 1 og 2’ til fagene ’Samfundsmæssige problemer’ og ’Sociologisk teori og faghistorie’. Faget ’Det danske samfund’ blev reformeret således, at dialogen med aftagere fra både den offentlige og private sektor blev styrket, og integrationen af undervisningen i videnskabsteori i uddannelsens øvrige fag blev styrket. 

Målet var at sikre dialogen mellem teori og praksis både inden for det enkelte fag og på tværs af fagene. Samtidigt udvidede instituttet antallet af kvote 2-pladser for at skaffe en større andel af dedikerede sociologistuderende.

Sideløbende har der også været fokus på at give færdiguddannede bedre mulighed for at komme i arbejde efter endt uddannelse. En reform af kandidatuddannelsen har styrket uddannelsen i metode ved at indføre et kandidatmodul i ’mixed methods’. Her lærer de studerende at kombinere det den kvalitative og den kvantitative metode, som er nøglekomponenter i det sociologiske skills-set.

”På Sociologi bliver vores studerende uddannede i at være metodisk stærke, både i det kvalitative og kvantitet arbejde, men med undervisningen i krydsfeltet mellem de to tilgange klæder vi vores studerende bedre på til mødet med arbejdsmarkedet,” uddyber institutleder Benedikte Brincker.

​​​En fælles indsats

Den brede indsats, der har været på Sociologisk Institut siden 2020, kan ses i den seneste uddannelsesevaluering, der konkluderer, at både bachelor- og kandidatuddannelserne er i topform.

Det fremgår at udvælgelse, at Instituttet har brugt evalueringssystemet til at belyse problemerne og efterfølgende sikre, at der er fulgt op på dem.

Men det er ikke hele forklaringen på, at indsatsen med at forbedre uddannelsen går godt, mener institutleder Benedikte Brincker. Hun peger også på de dedikerede forskere og studerende, der har samarbejdet konstruktivt om at finde fælles løsninger og skabe positiv forandring:

"Det har været en stor holdindsats, der har gjort det muligt at lave de nødvendige ændringer på instituttet. Uden engagerede forskere og studerende og med stor understøttelse fra TAP’erne ville det ikke have været muligt at lave de forbedringer, vi er lykkedes med,” siger hun. 

Vil du læse mere om institutionsakkreditering, kan du klikke her​.