Det giver økonomisk gevinst at tage samme uddannelse som ens forældre

’Nepo-baby’ er den mindre pæne betegnelse for børn, der får job inden for samme fagområde som deres forældre, godt hjulpet på vej af forældrenes forbindelser og omdømme. Børnene får en ’forlomme’ til arbejdslivet, hvor vejen til succes ikke kun handler om evner og talent.

Det er særligt i kultur- eller medieverdenen, at ’nepo-babyer’ rejser debat. Men er det også i bredere og mere generel forstand en fordel at tage samme uddannelse som ens forældre? Og hvilke mekanismer er i givet fald i spil?

De spørgsmål undersøger adjunkt Jesper Fels Birkelund fra Sociologisk Institut i et nyt studie (se boks). Han kortlægger her indkomsten hos 40-årige, der er gået i far eller mors uddannelsesspor, og sammenligner med de mange, der ikke er.

De omfattende statistiske analyser blandt cirka 140.000 danskere konkluderer, at det generelt er en lille økonomisk fordel at tage den samme videregående uddannelse som forældrene. Men studiet dokumenterer også, at billedet varierer meget på tværs af uddannelsesbaggrund (se figur).

”Sammenhængen er tydeligst inden for medicin, jura og til dels ingeniørvidenskab. Læger eller jurister tjener i gennemsnit 5-10 procent mere, hvis mindst én af forældrene har samme uddannelse. Men de markante forskelle finder vi kun hos enkelte faggrupper. For mange offentligt ansatte, f.eks. sygeplejersker og lærere, er lønnen så reguleret, at der ikke er nogen effekt.”

Forskellene mellem uddannelser betyder da også, at den generelle indkomsteffekt ved at gå i forældrenes spor er mindre. På tværs af alle uddannelsesområder ligger den på cirka 2 pct. Alligevel nuancerer det nye studie andre undersøgelser, der har vist, at den enkeltes sociale baggrund mister betydning for, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man først har fået en bacheloruddannelse.

Indkomstforskel i procent, hvis forældre har samme uddannelse (udvalg)

Ingen tegn på nepotisme

Men hvad kan forklare, at børn af læger, jurister og ingeniører ser ud til at drage økonomisk fordel af at tage den samme uddannelse som deres forældre?

Ifølge Jesper Fels Birkelund peger pilen på en særlig faktor hos især de to første grupper:

Undersøgelsen udelukker nogle mekanismer, som man typisk taler om i diskussionen om ’nepo-babyer’. F.eks. at børnene bruger forældrenes sociale netværk til at få en stilling.

”Relativt mange læger og jurister har indkomst fra selvstændig virksomhed, f.eks. fra en læge- eller advokatpraksis. Og forskellene i indkomst opstår i høj grad på grund af flere indtægter herfra. Børnene, som følger i deres forældres fodspor, formår altså bedre end andre at have succes som selvstændige.”

Og de ser ud til at klare det uden direkte hjælp fra forældrene. Intet i studiet tyder på, at børnene har haft gavn af særlige privilegier eller egentlig nepotisme: De bliver kun sjældent involveret i forældrenes virksomhed. Og de bliver ikke i højere grad ansat i virksomheder, hvor personer fra forældrenes netværk sidder i ledende stillinger.

”Undersøgelsen udelukker derfor nogle mekanismer, som man typisk taler om i diskussionen om ’nepo-babyer’. F.eks. at børnene bruger forældrenes sociale netværk til at få en stilling,” siger Jesper Fels Birkelund.

Bagagen fra hjemmet

På grund af sit brede design kan studiet ikke kortlægge nepotisme i små nicher som kultur- og medieverdenen. Det kan heller ikke påvise, hvilke generelle mekanismer der gør, at nogle er bedre til at få indtægter fra egen virksomhed eller på anden vis.

Men Jesper Fels Birkelund peger på, at børn generelt får nogle generelle færdigheder med i bagagen fra deres opvækst og forældre. En human og kulturel ’kapital’, der hjælper dem senere i livet.

”De kan have fået overdraget en særlig entreprenørånd eller lært at begå i sig i bestemte faglige miljøer. De kan også have udviklet særlige evner under opvæksten. Man kunne f.eks. forestille sig, at børn af ingeniører generelt har leget mere med teknisk legetøj end andre. Studiet kan ikke påvise, hvad der præcist foregår, men det peger på, at der er flere ting på spil end blot nepotisme.”

Se det fulde studie: Economic returns to reproducing parents' field of study