Kriserespons via SoMe: Hvem vil de frivillige helst hjælpe?

Det frivillige, uformelle hjælpearbejde organiseret via sociale medier er i de senere år vokset kraftigt. Alene ved invasionen af Ukraine og den efterfølgende flygtningestrøm voksede mere end 100 danske hjælpegrupper frem på Facebook i løbet af få dage.

Nu skal et nyt projekt støttet med 5,7 mio. kroner af VELUX FONDEN undersøge, hvilken rolle det frivillige arbejde organiseret gennem sociale medier som Facebook spiller under samfundskriser.

Det sker med særligt fokus på, hvilke kriterier de frivillige i praksis navigerer efter, når de vælger at oprette eller tilslutte sig hjælpegrupper og siden afgør, hvem der skal modtage hjælp. For netop onlinegruppernes løsere struktur gør sådanne beslutninger mindre formaliserede og transparente, forklarer adjunkt Hjalmar Bang Carlsen, der står bag projektet sammen med lektor Jonas Toubøl.

”I både statslige og formelle hjælpeorganisationer har man fastsatte kriterier for, hvem der skal have hjælp. Sådanne faste procedurer og principper finder man i mindre grad i det uformelle hjælpearbejde. Her må de frivillige fra gang til gang afklare med sig selv og hinanden, hvem de vil hjælpe og hvorfor,” siger han.

Tre samfundskriser indgår i studiet

De to forskerne, som er tilknyttet henholdsvis Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) og Sociologisk Institut, har tidligere gennemført undersøgelser af onlinegruppers frivillige arbejde under tre markante kriser: Den syriske flygtningekrise i 2015, coronakrisen i 2020 og den ukrainske flygtningekrise i 2022.

Det nye projekt går på tværs af kriserne ved at benytte en unik kombination af data fra de sociale medier, surveys og interviews, ligesom nyhedsdækningen af de tre kriser indgår i arbejdet. I sidste ende skal det give svar på tre centrale forskningsspørgsmål:

• Hvem bliver mobiliseret til hjælpearbejdet, og hvordan er det påvirket af den offentlige debat om, hvem der fortjener hjælp?
• Hvordan forhandler og afgør de frivillige, hvem der fortjener hjælp, og hvad betyder det for hjælpens fordeling?
• Hvordan ser de frivillige på andre aktørers hjælpearbejde, og hvordan former det deres relationer til f.eks. NGO’er og statslige organisationer, positivt som negativt?

Samlet vil projektet give større forståelse for de uformelle hjælpearbejdes karakter og samlede betydning for hjælpearbejde. I hvilken grad har det f.eks. betydning for hjælpearbejdet, om kriserne rammer andre danskere som under coronapandemien eller udspringer af krig uden for landets grænser?

”Politikere kalder på det uformelle civilsamfund i krisesituationer. Derfor er det vigtig at forstå de sociale og kulturelle dynamikker, der er på spil i det uformelle hjælpearbejde og er med til at afgøre, hvem der får hjælp, og hvem der ikke gør,” siger Jonas Toubøl.