Hvad driver de globale uligheder i forskning og videnskab?

Forskning og videnskab er i stigende grad international af natur, men samtidig præget af store uligheder mellem verdens rige og fattige lande.

Er forskeres internationale samarbejdsformer i virkeligheden med til at forstærke de globale uligheder inden for videnskaben? Og hvilke konsekvenser har internationaliseringen for institutioner, fagmiljøer og forskertalenter i verdens fattigste lande?

Det er to centrale spørgsmål i et nyt forskningsprojekt, der kvantitativt vil kortlægge og analysere de globale nord-syd-uligheder inden for forskning og videnskab med en såkaldt Sapere Aude-bevilling (se boks) på 6,2 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

I spidsen for projektet står Mathias Wullum Nielsen, der er lektor på Sociologisk Institut. Han forventer, at projektet vil bidrage til en bedre forståelse af årsagerne til de uligheder, der findes på tværs af rige og fattige lande inden for videnskaben.

”Vi ved allerede, at der er forskel på omfanget og anvendelsen af den videnskabelige produktion mellem det globale nord og syd, altså mellem de rige, vestlige lande og lav- og mellem-indkomstlande i Latinamerika, Asien, Afrika og Mellemøsten. Men vi mangler viden om, hvordan forskellene manifesterer sig konkret inden for forskellige forskningsområder, og hvad der kan forklare disse forskelle,” siger Mathias Wullum Nielsen.

Kortlægningen og analysen rummer derfor også et politisk perspektiv:

”I sidste ende håber vi, at projektet kan bidrage til diskussionen om, hvordan vi bedst sikrer at videnskabens internationalisering ikke sker på bekostning af institutioner og fagmiljøer i verdens fattigste lande. Det drejer sig samtidigt om at sikre en mere effektiv anvendelse af både forskertalenter og forskningsbaseret viden på tværs af landegrænser.”

Fokus på videnskabelige artikler

Projektet har hovedvægt på kvantitative, statistiske analyser af de videnskabelige artikler, som udgør rygraden i den internationale videnskabelige produktion.

Det sker gennem tre delprojekter:

For det første undersøger projektet, hvordan forskere fra Afrika og Sydamerika (det globale syd) bidrager til samarbejder med forskere fra Europa/USA (det globale nord). Hvilke roller spiller det globale syds forskere, og hvordan bliver deres bidrag krediteret i videnskabelige artikler?

”Potentielt går vi glip af vigtige indsigter inden for spørgsmål om klima, sundhed, miljø og biodiversitet, teknologisk udvikling og mange andre områder.

Dernæst ser det på, hvad det betyder, når forskere søger væk fra deres hjemlande for at arbejde i Europa og USA. I hvor høj grad medfører migrationen en svækkelse af de tilbageværende forskningsmiljøer, målt på deres videnskabelige udgivelser og faglige netværk? Og kan der omvendt også være tale om positive afledte effekter?

Endelig vil projektet undersøge, i hvilket omfang videnskabelige bidrag fra det globale syd bliver systematisk overset i de måder, forskere anvender og bygger videre på hinandens videnskabelige artikler.

”Nogle af ulighederne mellem nord og syd kan skyldes egentlig diskrimination og snæversyn. Andre kan afspejle sprogbarrierer, og at der ikke er de samme ressourcer til at opbygge stærke forskningsmiljøer i de fattigere lande. Men begge dele er et problem. Både for landene selv, men også for videnskaben,” understreger Mathias Wullum Nielsen.

”Potentielt går vi glip af vigtige indsigter inden for spørgsmål om klima, sundhed, miljø og biodiversitet, teknologisk udvikling og mange andre områder.”