Internettets skyggeside: Hvordan deler unge ekstremt indhold på sociale medier?

For det meste er det ret uskyldigt, når ’memes’ – dvs. billeder, filmklip eller tekstbidder med et ofte ironisk, humoristisk eller satirisk indhold – spredes viralt på sociale medier. Men nogle memes har et stærkt racistisk eller sexistisk indhold, eller de formidler holdninger hentet fra de politiske yderfløje – typisk højrefløjen.

Nu skal et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan unge er med til at producere sådanne radikaliserede memes i nicheprægede og anonyme online-fællesskaber for senere at sprede dem på mainstreamplatforme som Instagram og Facebook.

Det er en bevilling på 6 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond, som giver forskere ved Sociologisk Institut mulighed for at blive klogere på en af internettets skyggesider. Målet med projektet er ikke kun at forstå, hvordan ekstreme memes opstår og spredes på sociale medier, men også at afdække, hvordan de unge forholder sig til det radikaliserede indhold, de enten møder eller selv skaber.

Her er netop brugen af memes, der kombinerer tekst og billede, særligt spændende, fordi de kan kommunikere et radikaliseret budskab med en indbygget ironisk distance og sarkasme, mener lektor Jakob Demant, der står i spidsen for projektet.

”Hvad gør det ved de unge, at de f.eks. ser memes med terrorindhold og halshugninger? Vi ved, at unge generelt er gode til at børste alt det, de møder på nettet, af skuldrene, men på en eller anden måde påvirker det dem. Hvordan skal projektet prøve at give svar på.”

Samtidig skal projektet afdække, hvordan ekstreme memes på den ene side fungerer som socialt kit i visse miljøer, men omvendt kan opleves som stærkt krænkende, når de bliver delt uden for de radikaliserede fællesskaber.

”Nogle memes har et bevidst krænkende formål. Spørgsmålet er, hvad der mere præcist sker, når sådant indhold flytter uden for de lukkede grupper og bliver en form for ’digital vold’,” forklarer Jakob Demant.

Forskning i undergrundsmiljøer

Det er notorisk svært at komme ind under huden på de mest radikaliserede eller direkte kriminelle hjørner af internettet. Men forskermiljøet omkring Jakob Demant har fra tidligere projekter mange erfaringer med at etablere kontakt til nettets undergrundsmiljøer.

”Selv stofsælgere og fremmedkrigere har vi faktisk haft held med at komme i tale med. Det kræver meget arbejde, men er muligt. Også selv om det ikke er helt uden risiko. Særligt i de mest højreradikale miljøer er det en dyd at genere folk, der undersøger dem.”

I det nye projekt gør forskerne brug af en kombination af kvantitative og kvalitative metoder: Blandt andet skal digitale analyser kortlægge økosystemet af radikaliserede memes på tværs af nettet – fra de opstår på anonyme sites som 4chan, flyder over i halvåbne og delvist anonyme grupper på Messenger, Discord og Snapchat for til sidst måske at ende på de store sociale medier.

Desuden er det ambitionen at beskrive nogle af de ritualer og omgangsformer, der kendetegner de digitale fællesskaber. Forskerne vil samtidig interviewe mere end 100 unge, typisk i alderen 16-25 år, for at kunne tegne et nuanceret billede af, hvordan de selv ser på og bruger radikaliserede memes.

Vi vil gerne være med til at føde ind til diskussionen om, hvordan vi som samfund skal forholde os til krænkende adfærd på nettet.

I sidste ende handler det ifølge Jakob Demant om at få bedre indblik i nogle af de radikaliserede digitale subkulturer, som både er underbelyste i forskningen og udgør et reelt samfundsproblem.

”Ekstreme memes kan skabe splid mellem grupper, etablere undertrykkelse og nedgøre minoritetsgrupper. Det er med til at nedbryde tilliden i samfundet og blandt de unge. Så vi vil gerne være med til at føde ind til diskussionen om, hvordan vi som samfund skal forholde os til krænkende adfærd på nettet. I sidste ende handler det om at kunne forebygge digitale krænkelser bedre – og gerne i dialog med de sociale medier.”