Hvornår skaber billeder opbakning til politiske bevægelser – eller det modsatte?

Fotos og andre billeder, der deles online, er effektiv kommunikation, som både fremkalder følelser og påvirker vores syn på politiske spørgsmål. Brugen af ​​Greta Thunberg som ikon for klimabevægelsen er blot et af mange eksempler.

Men hvordan og hvorfor skaber visuelt indhold politisk engagement eller polarisering i spørgsmålet om klimapolitik? Og hvad er konsekvenserne af polariserende billeder som for eksempel fotos eller memes af Greta Thunberg, når de bliver spredt i stærkt digitaliserede samfund?

Det er centrale spørgsmål i et nyt internationalt forskningsprojekt, PolarVis, der bruger klimabevægelsen som case for bedre at forstå visuel politisk kommunikation i form af fotografier, billeder, videoer og memes offentliggjort på internettet. Projektet inddrager Sociologisk Institut og en række andre partnere, som vil analysere, hvordan onlinebilleder derved skaber politisk opbakning eller modstand.

”Ideelt set håber vi at kunne identificere de 5-10 billeder, som har haft den stærkeste indflydelse på klimadiskussionen i Skandinavien, Europa og globalt over de senere år. Vil det være det kendte billede af seks døde giraffer på savannen? Skildringerne af Greta Thunberg? Eller billeder af brændende skove eller en globus i flammer? Lige så vigtigt vil projektet undersøge, hvordan mennesker, politiske partier og modbevægelser reagerer på disse billeder,” siger lektor Nicole Doerr, der står i spidsen for Center for Politisk Mobilisering og Sociale Bevægelser ved Sociologisk Institut.

Billedhøst fra sociale medier

Som ansvarlig for ét af ​​det meget brede projekts studier skal hun og kolleger fra instituttet afkode, analysere og 'destillere' tusindvis af onlinebilleder baseret på et endnu større sample høstet på Twitter, Facebook, Instagram og YouTube.

Disse analyser vil afdække, i hvilke onlinesammenhæng billederne indgår, og deres indlejrede visuelle fortællinger.

"Vi vil gerne vide mere om, hvordan klimaaktivister arbejder med digitale medier, når de producerer visuelt indhold," forklarer Nicole Doerr.

”Hvordan de f.eks. visualiserer videnskabelig viden, men også hvordan ’moralske chok’ virker i forhold til at involvere folk i protestbevægelser eller skabe borgerinddragelse. Kan vi stadig blive chokerede over visuelt indhold på dette område, eller bliver vi generelt mere råbende og måske endda ubehagelige på sociale medier, når vi poster billeder om klimaforandringer?”

Fokus på formidling

Projektet er støttet gennem det EU-finansierede Norface Chanse-program og løber frem til 2025. Det vil forsøge at besvare fire centrale spørgsmål – i kort form:

• Hvordan bruger sociale bevægelser og modbevægelser visuelt indhold i deres onlinekommunikation?
• Hvad er kendetegnene ved sådant visuelt indhold?
• Hvad er den offentlige reaktion på billederne?
• Hvordan spredes indholdet online og understøtter klynger af ligesindede aktører eller oppositionelle grupper?

Desuden lægger projektet vægt på at formidle resultaterne gennem workshops og udvikling af ’guidelines’ for grupper i civilsamfundet, undervisere og institutioner, der gerne vil forstå, hvordan en bredere offentlighed – altså mennesker, der ikke er en del af en politisk 'boble' – skifter politisk mening eller adfærd. Det kan være i forhold til spørgsmål som grøn omstilling, energipolitik og omkostninger ved omstilling til en grøn økonomi.

Men i sidste ende håber Nicole Doerr, at mange af os vil lære af projektet.

"Vi burde alle være mere opmærksomme på, hvordan billeder virker på os. Det er vigtigt at blive mere kritisk og bevidst om, hvordan vi reagerer på de visuelle kommunikationsstrategier, vi bliver udsat for på vores mobil eller gennem fjernsynet."