Fortæller vi altid sandheden om vores syn på andre?

De fleste mennesker har næppe lyst til at udstille sig selv som småtskårne og intolerante med diskriminerende holdninger til andre samfundsgrupper. Og af samme grund pynter mange måske lidt på sandheden, når de i undersøgelser bliver spurgt om deres værdier og syn på andre mennesker. Også selv om undersøgelsen lover anonymitet.

Der kan være stor forskel på, hvad folk faktisk mener, og hvad de siger åbent til andre i det offentlige rum. Især når det handler om kontroversielle holdninger.

Det er i hvert fald hypotesen, som et nyt studie støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, ‘Hate Behind the Screen’, nu skal afprøve.

”Grundlæggende vil projektet undersøge, hvor ofte mennesker benytter sig af stærkt nedsættende vendinger om f.eks. etniske grupper eller andre mennesker, når de søger på Google derhjemme,” fortæller Friedolin Merhout, der er adjunkt ved Sociologisk Institut og Copenhagen Center for Social Data Science, SODAS.

”For der kan være stor forskel på, hvad folk faktisk mener, og hvad de siger åbent til andre i det offentlige rum. Især når det handler om kontroversielle holdninger.”

Undersøgelsen dækker seks lande (se boksen) og benytter anonymiserede data fra Googles søgninger hentet gennem annonceværktøjet Google Ads.

Søgeordene bliver sammenstillet med resultaterne fra en række holdningsundersøgelser suppleret med administrative data om befolkningen i de undersøgte områder. Det skal hjælpe forskerne med at vurdere, om sådanne undersøgelser giver et retvisende billede – og hvis ikke: Gøre det muligt at korrigere for uærlige svar i fremtidige surveys.

Sociale og geografiske forskelle

Samtidig vil undersøgelsen zoome ind på mindre geografiske områder med forskellige sociale profiler. Det skal afdække, i hvilken grad sociale faktorer som f.eks. uddannelse og indkomst har betydning for, hvor ærligt folk svarer i surveys. Man kan f.eks. forvente, at folk med lange uddannelser og høj social status er mere bevidste om, hvordan de fremstår udadtil og derfor er mere tilbøjelige til at moderere kontroversielle holdninger.

På samme måde kan kulturelle og juriske forskelle på tværs af undersøgelsens lande måske have betydning.

”Nogle vil sige, at svenskere generelt er mere politiske korrekte end danskere, som til gengæld har ry for at taler lige ud af posen. Begge dele kan påvirke, hvad svenskere og danskere svarer i undersøgelser. På samme måde kan røde linjer i tysk lovgivning i forhold til at ytre sig om Det Tredje Rige og holocaust måske indvirke på folk i Tyskland,” siger Friedolin Merhout.

I sidste ende kan projektet efter hans mening være med til at tegne et langt mere sikkert billede af, hvor udbredte diskriminerende holdninger reelt er i de involverede lande.

”Det er interessant set ud fra et videnskabeligt perspektiv, men det er også nyttigt for de mange organisationer og politiske aktører i samfundet som har fokus på sociale konflikter, social sammenhængskraft og selve demokratiet.”