Her er COVID-19-hjælpepakkernes vindere og tabere

Debatindlæg af lektorer ved FAOS Trine P. Larsen og Anna Ilsøe i Altinget den 25. december 2020.

Coronakrisen har bidt sig fast på arbejdsmarkedet og sendte allerede i foråret chokbølger gennem dansk økonomi med et fald i BNP, der oversteg Finanskrisen i 2008. 

Coronakrisen har sat nye rammer for flere former for økonomisk aktivitet, og det skaber udfordringer, men rummer også muligheder..

Det resulterede i stigende arbejdsløshed og lukningstruede virksomheder. Regeringens hjælpepakker har hjulpet mange virksomheder og beskæftigede og herunder også flere freelancere og iværksættere gennem coronakrisen.

Vi ser dog også, at en gruppe af freelancere og iværksættere har haft svært ved at få del i hjælpepakkerne, selvom en række hjælpepakker har været specifikt designet til dem.

De har derfor måttet trække store veksler på alternative indtægtskilder for at klare sig gennem forårets nedlukning, og de risikerer ikke at overleve endnu en nedlukning. 

Hjælpepakker til freelancere og iværksættere

Iværksættere og freelancere er vigtige hjul i den danske økonomi. De bidrager på forskellig vis med nye innovative løsninger på de betingelser, der ofte følger i kølvandet på økonomiske kriser.

Ved at hjælpe freelancere og iværksættere trygt gennem coronakrisen kan regeringens hjælpepakker være med til at understøtte nye veje for vækst på bagkant af krisen.

Indtil videre har den danske regering vedtaget mere end 30 hjælpepakker for at afbøde coronakrisens negative konsekvenser for danske virksomheder og beskæftigede.

Nogle af hjælpepakkerne er specifikt rettet imod freelancere og iværksættere. Det drejer sig blandt andet om pakken rettet mod selvstændige med CVR-nummer, som er rettet mod mindre selvstændige virksomheder med eller uden ansatte, der kan dokumentere et omsætningstab på mere end 30 procent.

Pakken til freelancere med B-indkomst er møntet på selvstændige uden CVR-nummer, der tjener mere end 10.000 kroner per måned. En række hjælpepakker har også fokuseret på blandt andet kulturlivet.

Regeringen har løbende tilpasset mange af ordningerne og forlænget dem. Senest under den igangværende nedlukning, hvor man fra regeringens side blandt andet har lempet kravene til freelancere, iværksættere og kunstnere.

Effekter af hjælpepakkerne

Et centralt spørgsmål er, hvilke effekter pakkerne har haft, når det kommer til freelancere og iværksættere på det danske arbejdsmarked.

I pressen har der været flere historier om, at mange alligevel ikke kunne søge, og der er dannet facebookgrupper med protester fra forskellige grupper af iværksættere, freelancere samt andre grupper af atypisk beskæftigede, som vil sige folk uden fast fuldtidsansættelse.

Knap fem procent af de beskæftigede på det danske arbejdsmarked er soloselvstændige eller freelancere, og gruppen af iværksættere har været i hastig vækst i de senere år.

I nogle brancher som eksempelvis den kreative industri er andelen af soloselvstændige og freelancere noget højere.

Freelancere og iværksættere er grupper på arbejdsmarkedet, som har været hårdt ramt under coronakrisen. Andelen af freelancere eller soloselvstændige faldt eksempelvis med knap 40 procent inden for den kreative industri i løbet af de to første kvartaler af 2020.

Hver tredje freelancer stod uden indkomst

Vi gennemførte i foråret og sommeren 2020 en websurvey blandt 233 freelancere og iværksættere.

Den viser, at tre ud af fire af de adspurgte iværksættere og mere end ni ud af ti freelancere har oplevet et indkomsttab under forårets nedlukning, og knap hver femte iværksætter og hver tredje freelancer har stået helt uden indkomst. En mindre gruppe, især blandt iværksætterne, har oplevet en øget omsætning de første måneder af coronakrisen.

Mange freelancere og iværksættere har med succes søgt hjælpepakkerne og modtaget støtte, men det er langt fra dem alle.

I vores survey svarer fire ud af ti iværksættere og seks ud af ti freelancere, at de har søgt og modtaget støtte fra hjælpepakkerne og således med hjælp fra hjælpepakkerne har kunnet klare sig gennem forårets nedlukning.

Opfylder ikke kravene i hjælpepakkerne

Kaster vi et blik på gruppen af freelancere og iværksættere, som helt har afstået fra at søge hjælpepakkerne, så er den hyppigste årsag, at de ikke opfylder kravene i hjælpepakkerne.

En del tjener for lidt til at kunne søge, men også revisorkravet og komplicerede regler fremføres som årsager til, at en del helt har afstået fra at søge hjælpepakkerne.

Selv blandt de freelancere og iværksættere, der med succes har søgt hjælpepakkerne, finder mere end hver fjerde det svært at få hjælp og henviser blandt andet til komplicerede regler, lang ventetid samt lav og svingende omsætning.

Netop kravene til tidligere års omsætning op til coronakrisen synes at harmonere dårligt med iværksættere og freelancere, som ofte har en svingende indkomsthistorik.

De kan derfor have svært ved dels at dokumentere et bestemt indkomsttab og dels at opfylde hjælpepakkernes minimumskrav til årlig og månedlig indtægt. Især iværksætterne er udfordret her, da deres selvstændige virksomhed ofte er nystartet eller kun har få år bag sig. 

Uden hjælp og hvad så?

De freelancere og iværksættere, der har oplevet et indkomsttab og ikke har kunnet søge hjælpepakkerne i foråret, har ofte trukket store veksler på andre indtægtskilder for at klare sig gennem den første nedlukning. 

Websurveyen blandt freelancere og iværksættere giver her indblik i, hvordan de har klaret sig gennem forårets nedlukning. Nogle har indtægt via bibeskæftigelse, mens andre, især blandt iværksætterne, beretter om, at de har været nødt til at afskedige folk eller undlade at udbetale løn til dem selv.

Nogle freelancere og iværksættere har også valgt at omlægge deres virksomhed, således at alt nu foregår digitalt, mens andre har været tvunget til at lukke midlertidigt, hjemsende deres medarbejdere uden løn og håbe på bedre tider.

Netop det at stå uden sikkerhedsnet i krisetider har fået knap hver fjerde iværksætter til at genoverveje deres iværksætterdrøm og skifte iværksætteriet ud med et traditionelt lønmodtagerjob.

Flere iværksættere mener dog også, at selvom der måske vil være færre iværksættere på bagkant af coronakrisen, så bidrager coronakrisen også på mange måder til at stimulere innovation og iværksætteri.

Hjælpepakkerne har vindere og tabere

Erfaringerne, der knytter sig til udmøntningen af hjælpepakkerne rettet mod freelancere, soloselvstændige og iværksætterne, vidner om, at regeringens hjælpepakker har sine vindere og tabere blandt gruppen af freelancere og iværksættere trods intentionerne om at hjælpe alle danske virksomheder sikkert gennem coronakrisen.

At nogle freelancere og iværksættere oplever, at det er svært at få hjælp, og flere overvejer at opgive iværksætterdrømmen, kan få betydning ikke kun for den enkelte freelancer og iværksætter, men også for dansk økonomi mere generelt.

Iværksætteri er ofte forbundet med innovation, og derfor er især iværksættere og freelancere vigtige, når det handler om at få gang i hjulene igen på bagkant af en krise.

Coronakrisen har sat nye rammer for flere former for økonomisk aktivitet, og det skaber udfordringer, men rummer også muligheder.

Velkendte eksempler er, at flere har fået erfaring med hjemmearbejde og onlinehandel end nogensinde før. Måske det kan inspirere flere til at hyre freelancere eller selv starte som iværksætter.

Det bliver derfor vigtigt at følge, hvordan freelancere og navnlig iværksættere kommer gennem krisen, da de kan være med til at vise nye veje til vækst på den anden side.

Emner