Forskningsfrihed - ideal og virkelighed

Hvordan det ser ud med forskningsfriheden i dag? Professor emeritus Heine Andersen har skrevet værket 'Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed', hvor han tager temperaturen på forskningsfrihedens status i dag og giver et overblik over, hvad danske forskere kan og ikke kan forske i og ytre sig om.

Moderne samfund er i stigende grad og på næsten alle områder afhængige af forskning. Den skal være til at stole på. Det er den kun, hvis der er forskningsfrihed. Adgang til forskningsresultater er en ressource og en magtbase, og forskningsfrihed er en af grundpillerne i et oplyst demokrati. Forskningsfrihed er en forudsætning for en åben og udogmatisk kultur.

Men spørgsmålet er, hvordan det ser ud med forskningsfriheden i dag. Fra politisk hold er der tendenser til at styre både forskeres valg af emner og deres ret til at ytre sig frit. Og efterhånden som en større andel af forskningen finansieres eksternt, kan der også være en kommerciel barriere, dels for hvad der kan blive forsket i, dels for hvilke resultater der kan blive offentliggjort. Internt på universiteterne er topstyringen vokset, hvilket ifølge Heine Andersen også presser forskernes bevægefrihed.

'Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed' dykker ned i de seneste års mange sager om forskningsfrihed i forhold til bl.a. landbrug, medicinalindustri og vindmølleindustri og Heine Andersen viser, hvor den frie forskning på mange områder må siges at være under pres.

Heine Andersen, Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed, Hans Reitzels Forlag, 2017.